Hanne Andersen

Hvem er
Hanne A?
 

Jeg har skabt keramik hele mit liv.
Jeg voksede op ved en grusgrav hvor jeg som lille hurtigt opdagede leret og dets muligheder. Allerede her blev interessen vakt. Jeg var ikke ret gammel da jeg begyndte at lave lerting, tørrede dem i solen, malede dem med farvelade og solgte dem til naboerne.

Havet har altid tiltrukket mig.
I 1990 flyttede jeg til Korsør - tæt på havet, lyset, farverne, lyden og duftene som til stadighed forandrer sig og giver mig inspiration til at skabe. Jeg går ved havet hver dag, hvor jeg ser på bølgernes form og tangens bevægelser. Ofte blander jeg for eksempel forskellige frø og kerner i leret. Dette giver et eget udtryk i overfladen. Nogle ting skaber jeg med oxyder, som en del af dekorationen. Alt sammen for at give hver enkelt genstand sit eget "personlige" præg.

Jeg skaber unikke ting.
Alle mine ting er individuelle og har sin egen "sjæl". Derfor er to ting ikke ens, ligesom de ikke er det i naturen. Jeg fremstiller fade, vaser, skåle, lampefødder, fisk og små lysholdere som jeg kalder "Korsørbølger".

Arbejdet med ler opfatter jeg som en naturlig del af mig selv. Tingene skabes af drømme, følelser og kærlighed til havet. Den glæde jeg oplever ved at skabe, afspejler sig i leret. Jeg håber også, at I kan mærke den glæde og kærlighed når I betragter mine arbejder.



KUNST skal opleves - KUNST skaber trivsel og glæde - KUNST viser hvem du er 

Kunsthuset | Mårumvej 9 | 3230 Græsted | Tlf:48 24 40 10 | kunst@kunsthuset.dk